Charmerende Fransk spisested forbavser med fantastisk 4 retters menu i Sankt Peders Stræde.
Vi havde fornøjelsen at besøge dette hyggelige og intime sted, hvor ro, nærvær og charme nok er det første der fanger vores opmærksomhed. Meget uformel og varm, nydelig og klædelig modtagelse. Personalet er imødekommende og søde på den passende måde at vi fra første færd ved, at det her bliver en hyggelig oplevelse. Og det er mildt sagt det vi står med. For nede midt i Sankt Peders Stræde gemmer charmerende Le Poêlon D'or sig som en overset perle, der fortjener opmærksomhed. Vi blive mødt med åbenhed og charme og finder en tilpadshed, man oftest ser på ferien i de mest afslappede former, hvor alle parader er nede. Uden helt at vide hvad vi reelt står overfor går vi de 4 serveringer i møde, der bærer præg af at der står en ejer som elsker sit håndværk i et køkken. Der er kælet for detaljerne og timingen af serveringen af retterne sidder lige i skabet. Der er ingen grund til at slå store ord op om nye højder og skelsættende oplevelser her. Men for sin helhed og kærlighed for mad og serveringen heraf med vinen dertil, kan vi kun på det varmeste anbefale alle, der måtte ønske en intim og hyggelig oplevelse, flankeret af kærlighed og charme i sommervarmen. For dette sted leverer så absoulut i den forstand en oplevelse, når alle sanser får lov til at være med.
Vi sender de bedste madglade hilsner og anbefalinger til dette fine lille og intime sted.
Velbekomme og god sommer.
Le Poelon Dor
Sankt Peders Stræde 27
1453 København K
Danmark
33128171
Prisen er verificeret den 26.06.2018
Le Poelon Dor
Sankt Peders Stræde 27
1453 København K
Danmark
33128171