Følgende salgs- og leveringsbetingelser er gældende ved brugen af TilbudiByen.dk og køb af værdibeviser, som udbydes af TILBUDIBYEN.DK ApS - Herunder ligeledes Vores særtillæg vedrørende vores Privatlivs Politik. (stykke: 26. - A-J)

1.   Hvem kan købe et værdibevis på TilbudiByen.dk?
2.   Hvordan køber jeg et værdibevis?
3.   Hvordan er priser oplyst?
4.   Hvornår får jeg mit værdibevis?
5.   Hvordan betaler jeg?
6.   Hvilke betalingskort kan jeg bruge?
7.   Hvad er betalingsgebyr?
8.   Hvad hvis jeg indtaster forkerte oplysninger ved køb af produkt?
9.   Hvad hvis jeg skal returnere et produkt?
10. Hvad hvis jeg fortryder mit køb? 
11. Hvad hvis jeg fortryder mit køb - efter udløbsdatoen?
12. Hvornår kan jeg ikke længere fortryde mit køb?
13. Hvad er en TilbudiByen.dk LUX-Kampagne?
14. Hvad hvis forhandleren vil forlænge mit værdibevis?
15. Hvad hvis der opstår fejl eller problemer?
16. Informationer om værdibeviser
17. Hvad hvis jeg vil reklamere?
18. Anmeldelser
19. Håndtering af personoplysninger
20. Cookies
21. Ansvar
22. Ændring af betingelser
23. Værneting
24. Fortrolighed
25. E-mail med indkøbskurv
26. PrivatLivsPolitik stk. A-J
27. Kontaktoplysninger
TilbudiByen.dk gør udtrykkeligt opmærksom på, at det udelukkende er samarbejdspartnerne, der leverer de varer eller services, som du som kunde får en ret til via dit værdibevis. TilbudiByen.dk formidler altså kun en kontakt mellem dig som forbruger og leverandøren.

1. Hvem kan købe et værdibevis på TilbudiByen.dk?
Du skal være mindst 18 år for at købe på Tilbudibyen.dk. Når du køber et værdibevis, bekræfter du også, at du er mindst 18 år.

2. Hvordan køber jeg et værdibevis?
2a.
Et værdibevis kan bestilles online via www.TilbudiByen.dk. Ved bestilling angives navn, adresse, e-mailadresse og kortoplysninger.
Umiddelbart efter bestillingen er gennemført, vil man pr. e-mail modtage en bekræftelses på sit køb, denne bekræftelse virker som en reservation af værdibeviset.

2b. Den endelige bekræftelse af købet og derved også betalingen sker først, når du modtager dit værdibevis, eller når minimum antal salg er opnået (dette er oplyst på tilbuddet), hvis der er krav om dette. Såfremt kravet om minimum antal købere ikke opfyldes, vil købet af værdibeviset ikke være gældende og betalingen vil blive tilbageført til det samme kort som du har benyttet under dit køb.

3. Hvordan er priser oplyst?
Alle priser på www.TilbudiByen.dk er oplyst i danske kroner og er oplyst inklusiv moms og andre afgifter.
Der tages forbehold for trykfejl, kurs- og prisændringer samt tekniske fejl. Vi har altid en prisdokumentation på førprisen, som enten stammer fra udbyderens hjemmeside, menukort, brochure eller lignende.

4. Hvornår får jeg mit værdibevis?
Når købet er gennemført vil værdibeviset blive sendt pr. e-mail til den e-mail-adresse, som er angiver i forbindelse med bestillingen. Afsendelsen af værdibeviset sker umiddelbart efter, at betalingen er registreret på vores konto. Værdibeviset indeholder et unikt referencenummer, som du bedes oplyse hos den relevante samarbejdspartner. (Du vil altid kunne finde værdibeviser du har købt på din personlige side, som du tilgår under LOG IN)

5. Hvordan betaler jeg?
5a.
Du kan enten betale med dit tilgodehavende beløb på din TilbudiByen-konto, eller med betalingskort. Har du penge stående på din TilbudiByen-konto, vil beløbet altid automatisk blive trukket herfra ved nye køb.

5b. Salget af værdibeviset kommer først i stand, når det lykkes TilbudiByen.dk at registrere betalingen. Skulle betalingen ikke lykkes evt. grundet forkert indtastede kort oplysninger, der ikke er dækning, kreditkortnummeret er forkert, eller lignende, kommer salget af værdibeviset heller ikke i stand.

6. Hvilke betalingskort kan jeg bruge?
TilbudiByen.dk tager imod følgende betalingskort: Visa, Visa/Dankort, Visa Electron, Mastercard, Mastercard Maestro eller American Express.Vi tager ikke imod et rent Dankort.

7. Hvad er betalingsgebyr?
Ved brug af dansk udstedte kreditkort tilskrives der et gebyr på 1,25 % + 1,12 kr. af det samlede transaktionsbeløb. 
Ved brug af udenlandsk udstedte kreditkort tilskrives der et gebyr på 2,95 % + 1,12 kr. af det samlede transaktionsbeløb.
Gebyrerne er i overensstemmelse med betalingstjenestelovens § 79. Det samlede betalingsgebyr vil fremgå af prisen, før du gennemfører dit køb. TilbudiByen.dk refunderer ikke betalingsgebyret ved refundering af et værdibevis.

8. Hvad hvis jeg indtaster forkerte oplysninger ved køb af produkt?
Indtaster du en forkert adresse under et produktkøb, eller kommer du til at købe et forkert produkt (f.eks. forkert farve eller størrelse), er der råd for det. Du kontakter hurtigst muligt forhandleren af produktet og oplyser om fejlen. Forhandlerens kontaktinformationer finder du under “Det med småt” i Tilbudibyen.dk-kampagnen eller på dit værdibevis. I de fleste tilfælde kan du også få dine penge retur. Se hvordan i afsnittene “Hvad hvis jeg fortryder mit køb?”

9. Hvad hvis jeg skal returnere et produkt?
Du har altid 14 dages fuld returret, når du køber et produkt gennem TilbudiByen.dk. Hvis du skal returnere et produkt, skal det sendes til forhandleren, og du betaler selv for fragten. Så snart forhandleren bekræfter at have modtaget produktet, vil dine penge fra blive refunderet til de konti, hvorfra produktet er købt. TilbudiByen.dk er kun formidler af produkt-kampagner. Alle spørgsmål vedrørende produktet, levering, reklamation mv. skal du rette til den specifikke forhandler. Er produktet defekt, skal du også selv kontakte forhandleren.

10. Hvad hvis jeg fortryder mit køb?
En forbruger har ret til at annullere en ordre og få anskaffelsesprisen tilbagebetalt uden at oplyse en grund, inden 14 dage efter modtagelse, dog ved undtagelse ved køb af værdibeviser til billetter til f.eks. arrangementer eller events, eftersom billetter er undtaget fortrydelsesretten i henhold til Lov om visse forbrugeraftaler § 17, stk. 2 jf. § 9, stk. 2, nr. 2a. 
Køb af levnedsmidler og varer til husholdningens løbende forbrug.
Efter udløb eller benyttelse af værdibeviset kan fortrydelsesretten ikke gøres gældende.
Du kan fortryde et køb ved at kontakt TilbudiByen.dk’s kundeservice på: info@tilbudibyen.dk

Vi tilbagebetaler til det kreditkort som er blevet benyttet ved bestillingen. Det aftalte beløb krediteres og pengene indsættes på din konto senest 8 dage efter modtagelsen.

11. Hvad hvis jeg fortryder mit køb - efter udløbsdatoen?
Fra 14 dage efter købet af dit værdibevis og indtil 90 dage efter værdibevisets udløbsdato kan du annullere købet og få beløbet tilbage som et tilgodehavende på din TilbudiByen-konto.

12. Hvornår kan jeg ikke længere fortryde mit køb?
Efter du har benyttet dit værdibevis, kan du ikke længere fortryde dit køb. TilbudiByen.dk’s værdibeviser og købsbetingelser er udarbejdet i overensstemmelse med og omfattet af dansk ret. TilbudiByen.dk henviser generelt til dansk rets almindelige aftale- og køberetlige regler, herunder reglerne om forbrugerkøb.

13. Hvad er en TilbudiByen.dk LUX-Kampagne?
En Lux-Kampagne er special udvalgte kampagner, som TilbudiByen kun har mulighed for at tilbyde dig ved at fravige vores normale købs- & salgsbetingelser. Du har selvfølgelig altid 14 dages fortrydelsesret som du plejer, men herefter har du ikke mulighed for at få refunderet dit værdibevis, heller ikke til din TIB konto, da værdibeviset automatisk indløses 14 dage efter kampagnen afsluttes.

14. Hvad hvis forhandleren vil forlænge mit værdibevis?
TilbudiByen.dk frasiger sig ethvert ansvar for aftaler, der er indgået med en given forhandler, og som går ud over TilbudiByen.dk’s generelle handelsbetingelser samt betingelserne i en given kampagne. Laver du derfor en aftale med en forhandler, som overskrider den fastsatte indløsningsperiode eller lignende, kan TilbudiByen.dk ikke længere holdes ansvarlig.

15. Hvad hvis der opstår fejl eller problemer?
Opstår der fejl eller problemer med værdibeviset eller indløsningen heraf vil du kunne søge hjælp hos TilbudiByen.dk under "Kontakt os", du kan til enhver tid kontakte os via: info@tilbudibyen.dk inden for vores normale åbningstider. Vi svarer typisk inden for 24 timer & max 48 timer.

16. Informationer om værdibeviser
Alle værdibeviser er beskrevet og gengivet så oplysende som muligt, både via tekst, billeder og video, efter et eller flere besøg af personale tilknyttet TilbudiByen. Kunden kan ikke gøre ansvar gældende over for TilbudiByen i anledning af beskrivelserne, billeder og videoer af værdibeviset.

17. Hvad hvis jeg vil reklamere?
Skulle du opleve problemer med dit værdibevis fra tilbudibyen.dk kan du kontakte vores kundeservice på info@tilbudibyen.dk
Hvis du har oplevet problemer med partneren, efter du har indløst dit værdibevis, skal du kontakte partneren.

18. Anmeldelser
Når værdibeviset bliver indløst, får du mulighed for at lave en anmeldelse af udbyderen og din oplevelse. Disse anmeldelser kan udbyderen se, samt de bliver offentliggjort på fremtidige tilbud fra samme udbyder. Formålet med offentliggørelsen af anmeldelserne, er at øge gennemsigtigheden af tilbuddets kvalitet.

19. Håndtering af personoplysninger
TilbudiByen registrerer de oplysninger, du afgiver om navn, adresse, telefonnummer og e-mail. Oplysninger som du afgiver derudover i din brugerprofil, er frivillige. TilbudiByen er ansvarlig for indsamling og håndtering af data. Du har altid mulighed for at få indsigt i, hvilke informationer der er registreret om dig, og du kan gøre indsigelse mod en registrering i henhold til reglerne i persondataloven og nylig persondataforordning GDPR. 

TilbudIbyen.dk bruger cookies til at føre demografiske og brugerrelaterede statistikker og for at sikre en alsidig visning af reklameformater. Til brug herfor registrerer TilbudiByen.dk informationer af teknisk karakter som brugertid, browsertype, IP-numre m.v. Ved alle reklameformater registrerer vi, om du klikker på de leverede annoncer. Du kan læse mere om hvordan du kan begrænse hjemmesider i at sætte cookies på din computer her: http://minecookies.org/cookiehandtering.

Vi foretager registreringen af dine personoplysninger med det formål, at kunne levere værdibeviset til dig.
Personoplysningerne registreres hos tilbudibyen.dk og opbevares i fem år, hvorefter oplysningerne slettes. 
Når der indsamles personoplysninger via vores website, sikrer vi, at det altid sker ved afgivelse af dit udtrykkelige samtykke, således at du er informeret om præcis, hvilke oplysninger, der indsamles og hvorfor.

Direktøren for TilbudiByen.dk har adgang til de oplysninger, der registreres om dig.
Den dataansvarlige på TilbudiByen.dk er Jan Landbo Mejlkjær. 

Vi opbevarer ikke kundeoplysninger krypteret. 
Vi transmitterer ikke kundeoplysninger krypteret. 

Oplysninger afgivet til TilbudiByen.dk videregives eller sælges på ingen måde videre til tredjemand, og vi registrerer ingen personfølsomme oplysninger.

Som registreret hos TilbudiByen.dk har du altid ret til at gøre indsigelse mod registreringen. Du har også ret til indsigt i, hvilke oplysninger, der er registreret om dig. Disse rettigheder har du efter Persondataloven og henvendelse i forbindelse hermed rettes til tilbudibyen.dk via e-mail info@tilbudibyen.dk.

20. Cookies
På tilbudibyen.dk anvendes cookies med det formål at optimere websitet og dets funktionalitet, og dermed gøre besøget så nemt som muligt for dig.

Du kan til enhver tid slette cookies fra din computer, hvordan afhænger af din browser.

Logstatistik
Vi bruger en logstatistik på tilbudibyen.dk hvilket betyder, at et statistik-system opsamler information, som kan give et statistisk billede af, hvor mange besøgende vi har, hvor de kommer fra og hvor på websitet det forlades mv.
 
Logstatistikken anvendes kun med det formål, at optimere TilbudiByen.dk  

21. Ansvar
TilbudiByen er ikke erstatningsansvarlig for skade i enhver henseende. TilbudiByen kan derfor ikke drages til ansvar for andet, end hvad der følger af dansk lovgivning.

Vedrørende misforståelse, forsinkelse eller ikke ordentligt håndteret bestillinger eller meddelelser som følge af brug af internettet eller andre kommunikationsformer i udvekslingen mellem dig og TilbudiByen, kan TilbudiByen ikke drages til ansvar.

I forbindelse med værdibevis som er bestilt på TilbudiByen.dk fraskriver TilbudiByen sig ethvert ansvar for fejl og mangler ved den ydelse som værdibeviset giver adgang til. Værdibeviset leveres af en leverandør, som eksempel en restaurant, frisør, koncertsted osv… Denne ansvarsfraskrivelse gælder for enhver form for misligholdelse fra Leverandørens side, således at køberen af værdibeviset eller TilbudiByen kun kan rette et evt. krav mod Leverandøren af ydelsen. TilbudiByen er således alene formidler af værdibeviset og den/de hertil knyttede ydelser.

TilbudiByen fraskriver sig desuden ethvert ansvar for tab, du måtte lide, som følge af dit køb af værdibeviset. Det betyder blandt andet, at TilbudiByen ikke kan gøres ansvarlig for at dække din rejseomkostninger eller andre tillægsydelser, som du har valgt at købe hos tredjemand for at kunne anvende dit værdibevis. Det er således dit eget ansvar at komme frem til det sted, hvor værdibeviset kan anvendes, og skulle du lide tab eller få forøgede omkostninger til transport, ophold eller andet på grund af aflysninger eller andre ændringer ved varen eller services, som skyldes leverandøren, må du søge erstatning hos leverandøren.

TilbudiByen kan ikke gøres erstatningsansvarlig efter erstatningsansvarsloven eller almindelige erstatningsretlige principper i øvrigt for noget tab, som køberen måtte lide som følge af anvendelsen af TilbudiByen.dk.

Værdibeviser købt på TilbudiByen.dk samt betingelserne herfor er udarbejdet i overensstemmelse med og omfattet af dansk ret. Enhver tvist om rettigheder til eller uenigheder om indholdet i et værdibevis eller øvrige tvister omkring forståelsen af disse vilkår eller indholdet af et værdibevis eller andre oplysninger på TilbudiByen.dk i øvrigt skal indbringes for Byretten i København som rette værneting, med adgang til henvisning og anke i overensstemmelse med bestemmelserne i retsplejeloven.

22. Ændring af betingelser
TilbudiByen har til enhver tid ret til at ændre nærværende betingelser. De gældende betingelser vil altid fremgå på TilbudiByen.dk.

23. Værneting
Aftalen er underlagt dansk ret.
En eventuel tvist mellem Kunden og TilbudiByen skal afgøres efter dansk ret, med byretten i København som aftalt værneting med sædvanlig henvisning og appeladgang efter retsplejelovens regler.

24. Fortrolighed
Alle oplysninger som du angiver her på siden, anvendes kun til internt brug og videregives ikke til 3. part, medmindre du selv giver tilladelse til dette.

25. E-mail med indkøbskurv
Hvis dit køb ikke gennemføres vil du kunne modtage e-mails med indhold fra din indkøbskurv, hvor vi gør det nememre for dig at fortsætte og gennemføre dit køb.

26. Privatlivs-Politik  - særlig forklaret her i stykke (A-J) herunder. 

Persondata og privatlivs politik for tilbudibyen.dk

Tilbudibyen.dk ønsker med denne persondatapolitik at give dig oplysninger om, hvilke data vi er nødt til at indsamle, hvordan vi bruger dem, og hvordan du selv kan korrigere eller ændre de indsamlede data. Vi har den holdning, at beskyttelsen af dine private data har topprioritet. Derfor ser vi det som en selvfølgelighed at overholde de retslige bestemmelser om databeskyttelse. 

Vi tror fuldt og fast på, at databeskyttelse starter med gennemsigtighed. Derfor er det vores anliggende, at du altid ved, hvilke personlige data vi gemmer, hvordan vi anvender dem og også, hvordan du selv kan indskrænke eller forhindre brugen af dine data.

A. Hvad er persondata?

Persondata er alle former for oplysninger om personlige og saglige forhold vedrørende en bestemt eller bestemmelig person. Herunder falder oplysninger og angivelser som dit (rigtige) navn, din adresse eller anden postadresse samt din e-mailadresse og dit telefonnummer. Oplysninger, som ikke gør det muligt at fastslå din identitet, falder uden for denne kategori. Den slags oplysninger er f.eks.: Alle angivelser uden nogen form for henvisning til dit navn, f.eks. alene angivelse af køn, alder eller uddannelse.

B. Anvendelse og videregivelse af persondata

Tilbudibyen.dk forpligter sig til at beskytte din privatsfære, og anvender udelukkende dine personoplysninger internt. Oplysningerne gives kun videre til andre virksomheder, hvis det er nødvendigt for fuldførelsen af de aftaler, du har indgået med os, eller ved anden nøje aftalt udførelse af serviceydelser. Herudover videregives dine personoplysninger ikke til tredjepart med mindre du udtrykkeligt selv har givet dit samtykke hertil, eller hvis vi er retsligt forpligtet til at udlevere oplysningerne, f.eks. i forbindelse med krav fra retten eller myndighederne.

C. Kontakt / Kundeservice

Når du tager kontakt til os (f.eks. via kontaktformular / kundeservice eller e-mail), gemmer vi de indtastede oplysninger med henblik på bearbejdning af forespørgslen samt i tilfælde af opfølgende spørgsmål, indtil bearbejdningen er afsluttet. Alt sammen for at lette din brugeradfærd og opretholde muligheden for transparens for dit besøg på vores hjemmeside eller igennem vores kundeservice at kunne yde dig fyldestgørende service, når du gør brug af vores ydelser. 

D. Nyhedsbrev

Med vores nyhedsbrev informerer vi dig om nyheder og daglige tilbud. Hvis du ønsker at modtage nyhedsbrevet, har vi brug for en gyldig e-mailadresse samt oplysninger, der lader os kontrollere, at du vitterligt er indehaver af den angivne e-mailadresse. Disse data anvendes udelukkende til afsendelse af nyhedsbrevet, og videregives ikke til tredjepart.

Hvis du har tilmeldt dig nyhedsbrevet fra tilbudibyen.dk - bruges dine oprettelsesdata til at sende dig nyhedsbrevet. Dine oplysninger videregives ikke til tredjepart. Undtaget heraf er udelukkende partnervirksomheder, som er ansvarlige for at afvikle og håndtere den oplevelse du har købt hos os. I disse tilfælde begrænser omfanget af de videregivne data sig til et absolut minimum. Vores persondatapolitik retter sig efter Persondata- og Markedsføringsloven.

Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, gemmer vi din IP-adresse og datoen for tilmeldingen. Disse oplysninger tjener alene som bevismateriale i tilfælde af at tredjepart misbruger en e-mailadresse, og tilmelder sig nyhedsbrevet uden at den retmæssige indehaver er klar over det. Du kan til hver en tid tilbagekalde din tilladelse til, at vi må gemme dine data og din e-mailadresse, samt anvendelse af sidstnævnte til at sende dig nyhedsbrevet. Du kan tilbagekalde din tilladelse via et link i selve nyhedsbrevet, i dit profilområde eller per meddelelse til kontaktmulighederne anført i punkt 9.

E. Gavekortkøb / Værdibeviskøb

Køber du et gavekort / værdibevis, gemmer vi de almindelige personoplysninger, du oplyser ved købet. Oplysningerne gemmes i fem år i henhold til regnskabsloven. Disse oplysninger anvendes udelukkende til dokumentation og videregives ikke til tredjepart. Undtaget heraf er udelukkende partnervirksomheder, som er ansvarlige for afvikling af dit købte gavekort / værdibevis, samt I disse tilfælde begrænser omfanget af de videregivne data sig til et absolut minimum. Vores persondatapolitik retter sig efter Persondata- og Markedsføringsloven. Se eventuelt vores handelsbetingelser for køb af gavekort / værdibevis generelt 

F. Anvendelse af cookies

Cookies er tekstfiler, der indeholder oplysninger, der lader os identificere tilbagevendende brugere. Dette kun så længe de besøger vores internetsider. Cookies gemmes på din computers harddisk. De udretter ingen skader på harddisken. De cookies, som bruges på vores internetsider, indeholder ingen personlige oplysninger om dig. ?Med cookies slipper du for at skulle indtaste dine data flere gange, ligesom de gør det lettere for dig at formidle bestemte indhold. De hjælper os ligeledes med at identificere særligt populære områder af vores webprofil. Det gør os bl.a. i stand til at afstemme indholdet på vores internetside præcist efter dine ønsker. Hvis du ønsker det, kan du til hver en tid deaktivere anvendelsen af cookies under dine browser-indstillinger. Anvend din internetbrowsers hjælpefunktioner for at finde ud af, hvordan du kan ændre disse indstillinger. Se eventuelt vores cookie-politik her.

G. Dataindsamling gennem anvendelse af Google Analytics

Vores website anvender Google Analytics, som er en webanalysetjeneste fra Google Inc. Google Analytics anvender såkaldte "Cookies". Du finder nærmere oplysninger herom direkte hos Google http://www.google.com/intl/de/privacypolicy.html#information i henhold til databeskyttelsesretningslinjerne og i henhold til oplysninger fra Google, drejer det sig om tekstfiler, som gemmes på din computer, og derigennem gør det muligt at analysere din brug af et givent website. Der indsamles f.eks. oplysninger om dit styresystem, din browser, din IP-adresse, det inden da netop besøgte website (referrer-URL) samt dato og klokkeslæt for dit besøg på vores website. Oplysningerne om anvendelsen af vores website indsamlet af denne tekstfil, overføres og gemmes herefter på en Google-server i USA. Google anvender disse oplysninger til at analysere din brug af vores website, til udfærdigelse af rapporter over website-aktiviteten til brug for websitets indehavere, samt til tilvejebringelse af yderligere serviceydelser forbundet med brugen af websitet og internettet. Hvis dette er lovpligtigt, eller hvis tredjepart bearbejder disse data på foranledning af Google, videregiver Google disse oplysninger til tredjepart. Anvendelsen foregår anonymiseret og ved hjælp af pseudonymer. ?Google benytter DoubleClick DART-cookies?Som bruger kan du læse mere om Googles persondatapolitik og f.eks. de-aktivere anvendelsen af DART-cookies. Du kan finde ud af mere her https://privacy.google.com.

I så fald gemmes ingen personlige brugerdata, kun IP-adressen. Disse oplysninger har til formål at genkende dig automatisk, når du besøger siden igen, og dermed gøre det nemmere for dig at navigere rundt på siden. Cookies gør det f.eks. muligt at tilpasse et givent website til dine specifikke interesser, eller at gemme din adgangskode, så du ikke behøver at indtaste den hver gang.

Du kan naturligvis også besøge vores sider uden cookies. Hvis du ikke ønsker, at vi genkender din computer ved næste besøg, kan du forhindre din harddisk i at gemme cookies. Det gør du ved at vælge browser-indstillingen "Ingen accept af cookies". For yderligere oplysninger om denne funktion, beder vi dig følge din browser-udbyders anvisninger. Hvis du ikke accepterer cookies, kan dette fører til indskrænkede funktioner i forhold til vores online udbud og ydelser.?Du kan forhindre installeringen af cookies ved at indstille dit internetbrugerprogram (browser) derefter. Du er i så fald nødt til at slå lagringen af cookies fra i din internet-browser. Du finder nærmere oplysninger herom i brugervejledningen til din internet-browser.

H. Indsamling og lagring af brugerdata

For at optimere vores website indsamler og gemmer vi diverse data, f.eks. dato og klokkeslæt for besøget på vores website, hvilket website, der ledte dig hen til vores website og lignende. Disse oplysninger indsamles anonymt, dvs. uden at det er muligt at identificere brugeren af siden personligt. Evt. oprettes brugerprofiler ved hjælp af pseudonymer. Også i dette tilfælde opstår der ingen forbindelse mellem personen bag pseudonymet og de indsamlede brugerdata. Vi anvender cookies til indsamling og lagring af brugerdata. Cookies er små tekstfiler, som gemmes på din computer, og bruges til at indsamle statistiske oplysninger som f.eks. styresystem, browser, IP-adresse, netop besøgte website inden da (referrer-URL) og klokkeslæt. Disse data indsamler vi udelukkende af statistiske årsager og med henblik på at optimere vores internetside og gøre vores onlineprofil endnu mere attraktiv. Indsamlingen og lagringen sker udelukkende i anonymiseret og pseudonymiseret form. Det er derfor ikke muligt at identificere din person ud fra disse oplysninger.


I. Oplysninger, indsigelsesret, spørgsmål

Du kan til hver en tid forlange indsigt i oplysningerne gemt under din person eller dit brugernavn. Dette er gratis. Vi forbeholder os retten til at tilvejebringe disse oplysninger elektronisk. Herudover har du til hver en tid ret til at gøre indsigelse mod forsat anvendelse af dine personlige data. De ændrede eller slettede oplysninger vil ikke blive opbevaret af os. I tilfælde af ønske om indsigt i de lagrede oplysninger eller for brug af indsigelsesretten, skal du indgive tilstrækkeligt med oplysninger til at vi kan identificere dig og fastslå, at det drejer sig om dine oplysninger. I dette tilfælde, eller hvis du har yderligere spørgsmål til vores databeskyttelse, beder vi dig henvende dig til os per e-mail:

info@tilbudibyen.dk

J. Forbehold for ændringer

Vi forbeholder os ret til at ændre denne persondatapolitik fra tid til anden, selvsagt under overholdelse af gældende bestemmelser.


27. Kontaktoplysninger

TilbudiByen.dk ApS
CVR nummer: 33583400
E-mail: info@TilbudiByen.dk

Albertslund, maj 2018